Sygehuse er langt fra behandlingsgaranti på både 30 og 60 dage

Operationsafdelinger har svært ved at overholde behandlingsgarantien, som i øjeblikket lyder på 60 dage og efter nytår på 30 dage.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

For de grupper af patienter, som venter på knæ- eller brokoperationer, er ventetiden i gennemsnit 77 og 75 dage.

Den gennemsnitlige ventetid er også for lang for blandt andet hofte- og øjenoperationer, viser tallene ifølge avisen.

Når 2024 bliver til 2025, træder den normale behandlingsgaranti på 30 dage i kraft igen. Den har været udvidet til 60 dage siden februar 2023.

Behandlingsgarantien kaldes også udvidet frit sygehusvalg. Det er en rettighed, man har som patient.

Det betyder, at man kan vælge at blive undersøgt eller behandlet på et privathospital i stedet for et offentligt hospital, hvis der er mere end 30 dages ventetid på behandling. I halvandet år har det været fordoblet til 60 dage.

Udvidelsen fulgte med en akutplan, som regeringen introducerede i kølvandet på både corona og sygeplejerskestrejke. Tanken var at lette presset på sundhedsvæsenet.

Tages ikke alvorligt

Jes Søgaard, som er professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, mener, at myndighederne burde følge ventetiderne til operationer lige så tæt, som de maksimale ventetider på kræftområdet overvåges.

- Men når det gælder alle andre behandlinger på sygehusene, gør man det op i ét stort gennemsnitligt ventetidstal for samtlige sygehuspatienter.

- Man tager det ikke alvorligt, siger han til Jyllands-Posten.

Regionernes interesseorganisation, Danske Regioner, pointerer over for avisen, at der er tale om en opgørelse over, hvor længe patienter faktisk venter.

Ifølge interesseorganisationen vælger mange patienter selv at udsætte deres operation til et tidspunkt, der passer dem bedst.

I september meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at ventetiden på operation eller anden behandling for fysisk sygdom var faldet.

I første kvartal i år var den på 44 dage. Det var faldet til 40 dage i andet kvartal.

Det lød i den forbindelse fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), at regionerne nu skulle "holde dampen oppe resten af året, så vi når det måltal, vi gav hinanden håndslag på som led i vores akutplan". Måltallet var 37 dage.

/ritzau/