SYDDANMARK: Selvom coronakrisen langt fra er overstået, er ventetiden på undersøgelser, behandlinger og operationer godt i gang med at blive bragt ned, oplyser Region Syddanmark.
Sygehusene er tilbage i normaltilstand og har skruet op for kapaciteten, og derudover har regionen indgået aftaler med fire privathospitaler. Det betyder, at ventetiderne på en lang række områder er faldende. Det drejer sig om Privathospitalet Mølholm, Privathospital Kollund, Aleris-Hamlet, Esbjerg og Capio CFR, Odense.
Aftalen er, at ventende patienter skal tilbydes behandling på privatsygehusene, hvis der er et relevant behandlingstilbud. Indtil videre er det dog kun 18 pct. af de henviste, der har taget imod tilbuddet.
Garantiklinikker i spil
Samtidig har sygehusene gang i over 30 projekter, som skal nedbringe ventetiden, og har genåbnet garantiklinikker indenfor stort set alle specialer, hvilket også bidrager til, at ventetiden falder.
En garantiklinik fungerer som en form for buffer, der tilbyder behandling til patienter, der ellers skulle vente længe. Den har kortere ventetider end andre og kan tage imod patienter fra sygehuse med længere ventetid.
Aktuelt er situationen, at langt de fleste garantiklinikkerne nu har så lave ventetider, at de har mulighed for at tage imod nyhenviste patienter, så de øvrige sygehuse kan viderevisitere patienter hertil.
På psykiatriområdet er alle afdelinger er i normal drift igen og har genindført udredningsretten. Den aktuelle målopfyldelse på udredningsretten er ca. 90 pct. svarende til regionens egen målsætning.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.