SYDDANMARK: Region Syddanmarks mål fra 2017 til 2022 var at halvere sygehus-smitten med bakterier i blodet, der kan føre til blodforgiftning. Men i perioden har man nærmest ikke rykket sig, skriver JydskeVestkysten. Faktisk er der sket en lille stigning på to procent per år i antallet per 10.000 risikodøgn for regionen samlet og på ti procent på Esbjerg og Grindsted Sygehus.
Målet var også at nå en 25 procents reduktion i antallet af indlagte, der bliver smittet med en såkaldt Clostridioides difficile-infektion, som giver diarré og tarmbetændelse. Men heller ikke her har regionen samlet set rykket sig nævneværdigt. Kigger man på de enkelte sygehuses resultater, er der enorme forskelle på, hvor godt det går.
Igen skiller Esbjerg og Grindsted Sygehus sig uheldigt ud. Fra 2017 til 2022 er der sket en stigning i smitten med infektionen, som kan forårsage diarré og tarmbetændelse, på hele 132 procent. Omvendt har Sygehus Lillebælt og Sygehus Sønderjylland formået at reducere smitten med henholdsvis 42 og 50 procent.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.