
SYDDANMARK: Ventetiden hos psykiatere i Region Syddanmark er for lang. Derfor indgår Region Syddanmark nu en aftale med de praktiserende speciallæger i psykiatri i Region Syddanmark, så patienter med blandt andet depression, der har brug for akutte vurderingssamtaler hos psykiatere, kan komme hurtigere til.
Pilotprojektet er bygget op om en såkaldt § 66-aftale, der giver regionen mulighed for at få praktiserende speciallæger til at varetage opgaver, som regionen har behov for at få løftet.
- Det er den første og eneste § 66-aftale, det er lykkedes at indgå mellem en region og de praktiserende speciallæger, og dels adresserer aftalen et kæmpe problem med ventetid på udredning især for patienter, der viser tegn på stress, angst og depression, siger Bo Libergren (V), formand for sundhedssamordningsudvalget i Region Syddanmark.
Fokus på lange ventetider
Det nye samarbejde tager udgangspunkt i de lange ventetider på behandling hos privatpraktiserende psykiatere i Region Syddanmark. Det er meningen, at de privatpraktiserende psykiatere med kort varsel tager en afgrænset gruppe af patienter ind med henblik på en foreløbig diagnose og relevant rådgivning af patientens egen læge vedrørende den rette behandling samt videre forløb.
- Hvis erfaringerne fra Odense viser sig at være gode, så vil vi overveje at udbrede samarbejdet mellem os og de praktiserende psykiatere til hele regionen, siger Bo Libergren.
Hurtigere i behandling
Formålet med pilotprojektet er, at patientens egen læge, på baggrund af tilbagemeldingen fra den praktiserende psykiater selv kan fortsætte - og eventuel afslutte - behandlingen af patienten eller sende patienten videre til relevant behandling hos f.eks. psykolog, sygehuspsykiatrien eller til en praktiserende psykiater.
Der er gennemsnitligt afsat ca. 2½ time pr. patient til en vurderingssamtale og videre udredning. Det er op til den praktiserende psykiater at vurdere, hvorvidt der skal afsættes én eller flere konsultationer fordelt over én eller flere dage.
Hver praktiserende psykiater i Odense Kommune skal i henhold til aftalen afsætte tid til tre udredninger pr. uge. I alt vil de praktiserende læger i Odense Kommune således kunne henvise i alt 15 patienter pr. uge til hurtig psykiatrisk udredning i aftalens løbetid.
Når den praktiserende psykiater har modtaget en henvisning omfattet af pilotprojektet, skal den praktiserende psykiater inden for to uger tage patienten ind til konsultati
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.