SYDDANMARK: Sygehusene i Region Syddanmark vil fremover selv betale medarbejdernes efteruddannelse. Det fremgår af et sæt nye retningslinjer fra regionens koncernledelsesforum, som dermed gør op med den hidtidige praksis, hvor det i nogle tilfælde har været medicinalindustrien, der har betalt.
Koncernledelsesforum består af regionens direktion og direktionerne fra regionens fem sygehuse. De nye retningslinjer er en udmøntning af en principbeslutning fra i sommer og ændrer ikke ved, at Region Syddanmark fortsat gerne vil samarbejde med medicinalindustrien.
- Det er vigtigt for os i ledelsen, at alle regionens ansatte får den nødvendige og tilstrækkelige efteruddannelse. Men der må ikke herske tvivl om fx lægers uvildighed, begrunder regionsdirektør Jane Kraglund.
Det nye regelsæt gælder for alle ansatte i Region Syddanmark, men en række aktiviteter og arrangementer er ikke omfattet. Eksempelvis kan regionens medarbejdere fortsat deltage i årsmøder, hvor lægemiddelindustrien også deltager, og også i aktiviteter i forbindelse med kliniske forsøg med nye lægemidler og i forsknings- og udviklingssamarbejder med industrien.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.