SYDDANMARK: Med seks mio. kr. vil Region Syddanmark styrke den palliative indsats på sygehusene, så patienter med livstruende sygdomme skal få tilbudt lindrende behandling. Det har regionsrådet besluttet på sit seneste møde.
Dermed skal endnu flere patienter få glæde af tilbuddet. I 2019 var ca. 1.400 patienter tilknyttet sygehusenes palliative specialfunktioner.
Området får seks mio. kr. i 2021 og ni mio. kr. årligt fra 2022 og frem.
- Det er en kæmpe fysisk og psykisk belastning at være så syg, at det kun går en vej – både for patienterne, men også for de pårørende. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe og støtte patienterne, så de kommer bedst muligt igennem den sidste tid. Vi har allerede et rigtig godt palliativt tilbud, men vi skal have det ud til flere patientgrupper, end det er tilfældet i dag, siger formand for Sundhedsudvalget Poul-Erik Svendsen (S).
Det er hovedsageligt kræftpatienter, men regionen oplever, at en voksende gruppe kan have gavn af pallativ behandling. Det kan fx gælde patienter med hjertesygdomme, lungesygdomme eller neurologiske lidelser.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.