DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Syddanmark implementerer patientjournaler et år forsinket

KORT NYT26. JAN 2021 11.45

SYDDANMARK: Den elektroniske patientjournal i Syddanmark, EPJ Syd, bliver færdigimplementeret i 2. kvartal 2022. Det er 11,5 måneder efter den oprindelige plan, men corona og tekniske drillerier har udskudt projektet, oplyser regionen. 

Forsinkelsen koster en ekstrabevilling på 55 mio. kr. oveni i de oprindeligt bevilligede 253 mio. kr. Det er blandt andet en række aktiviteter, som har vist sig mere komplekse end forudset i forhold til drift og integration til regionens it-miljø, koordination og implementeringstid, som forårsager den reviderede tidsplan, forklarer formand for Digitaliseringsudvalget Mette Bossen Linnet (V).

Den nye tidsplan for implementeringen af EPJ SYD:

  • 3. oktober 2021: Implementeringsenhed 1
    Sygehus Sønderjylland
    Psyk. Afd. Aabenraa
    BUP Sydjylland, Aabenraa
    Hospice Sønderjylland
  • 20. februar 2022: Implementeringsenhed 2
    Odense Universitetshospital
    Psyk. Afd. Odense
    Psyk. Afd. Svendborg
    BUP Odense
    ATT Odense og Vejle
    Telepsykiatrisk Center
    Hospice Fyn
    Hospice Sydfyn
  • 29. maj 2022: Implementeringsenhed 3
    Sygehus Lillebælt
    Psyk. Afd. Vejle
    Psyk. Afd. Middelfart
    Retspsykiatri Middelfart
    BUP Sydjylland, Vejle
    Sct. Maria Hospice
  • 29. maj 2022: Implementeringsenhed 4
    Sydvestjysk Sygehus
    Friklinikken
    Psyk. Afd. Esbjerg
    BUP Sydjylland, Esbjerg
    Hospice Sydvestjylland

Kilde: Region Syddanmark

ibs