SYDDANMARK: Med Enhedslistens to medlemmer som undtagelse har et næsten-enigt Regionsråd Syddanmark indgået budgetaftale for 2021, og dermed er budgetaftaler for alle fem regioner nu i hus.
Den syddanske budgetaftale afsætter 323 mio. kr. til stigende udgifter som følge af den demografiske udvikling. Heraf tegner medicin alene sig for 250 mio. kr. Til nye sundhedsinitiativer er der afsat 23 mio. kr., der blandt andet skal bruges til arbejdet med personlig medicin og skræddersyede behandlinger til kræftpatienter samt til eksperimentel kræftbehandling.
Partierne bag den syddanske budgetaftale er Venstre, Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti, De Konservative, De Radikale og Liberal Alliance, i alt 39 af 41 mandater, idet Enhedslistens to står udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på regionsrådsmøde 28. september.
mk
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.