Vaccinerede skal nu ikke længere lade sig teste regelmæssigt for coronavirus, fremgår det af en nu ændret anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.
- Risikoen for at smitte videre, når man er vaccineret og ikke har symptomer på covid-19, er meget lille. Derfor anbefaler vi nu, at man som vaccineret ikke længere behøver at lade sig teste regelmæssigt, når man ikke har symptomer, siger vicedirektør Helene Bilsted Probst fra Sundhedsstyrelsen.
Ifølge Sundhedsstyrelsen kan personer, der er i øget risiko for covid-19, desuden se frem til en mere normal hverdag. Styrelsen anbefaler blandt andet ikke længere, at personer i øget risiko for eksempel køber ind uden for myldretid. De kan også fra nu af med Sundhedsstyrelsens anbefaling frit deltage i fritidsaktiviteter og benytte offentlig transport uden at være i øget risiko.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.