Sundhedsansatte skal snakke mere sammen for at forhindre benamputationer

SJÆLLAND: Patientforløb, der ender med amputation, er vidt forskellige. Men alligevel er der noget at lære efter en gennemgang, Region Sjælland har sat i værk af 80 benamputerede patienters samlede forløb i sundhedsvæsenet, oplyser regionen.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udført undersøgelsen, der rummede patienter, der ender med amputation ved hofte, lår, knæ eller underben på grund af dårligt kredsløb.

- I nogle patientforløb har amputationen kunnet udsættes i flere år, blandt andet ved hyppige besøg i sårcentret. Ved andre har kontakten til sundhedsvæsenet først været på et tidspunkt, hvor amputationen har været af livsreddende karakter. Når vi har at gøre med så forskellige forløb, er det ikke muligt at udpege én indsats, der kan forbedre den organisatoriske kvalitet, men flere faktorer kan bidrage, herunder bedre kommunikation på tværs af fagligheder og sektorer. Det kan fx være systematisk kommunikation om sårbehandling mellem sektorerne, siger Vibeke Rischel, vicedirektør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Og sektorerne er i denne sammenhæng kommuner, almen praksis og sygehusene.

Blandt en række indsatser, undersøgelsen anbefaler, er bedre videnddeling inden for sårpleje, mere patientinddragelse, mere standardiseret blodtryksmåling og idet hele taget bedre praksis for tværfaglige teams.

Region Sjælland er den eneste region, der har valgt at undersøge benamputeredes patientforløb på tværs af sektorer. Andre bagudrettede undersøgelser har taget udgangspunkt i patientforløb på sygehusene.

I forlængelse af den store amputationssag, der begyndte i Region Midtjylland, havde Patienterstatningen i april modtaget 112 klager fra borgere i Region Sjælland, som kræver erstatning for amputation af et ben uden grund. 

ka