
Der er store forskelle i regionernes psykiatri. Det afspejles eksempelvis i varierende udgifter, patienter i behandling og sammensætning af tilbud. Det viser en ny rapport, der kortlægger kapaciteten i den regionale psykiatri, lyder det fra Sundhedsministeriet.
Forskellene kommer bl.a. til udtryk i, at udgifterne pr. patient i børne- og ungdomspsykiatrien varierer fra ca. 36.000 kr. til knap 68.000 kr. Og at andelen af børn og unge, der er i psykiatrisk behandling, varier fra 0,9 pct. til 2,7 pct. af regionernes indbyggere under 18 år.
Ifølge rapporten er en del af forklaringen på variationen i regionernes psykiatri, at der er en uensartet behandlingspraksis, der bl.a. hænger sammen med, at lægerne har forskellige opfattelser af, hvilken behandling der er den rette for sammenlignelige patienterne. Og det får sundhedsministeren til at efterlyse en mere ensartet patientbehandling og et større fokus på ressourceanvendelsen:
Rapporten peger også på, at det er muligt for regionerne at udnytte kapaciteten bedre inden for psykiatrien på forskellig vis. Centralisering i visitationen og indførelse af pakkeforløb, nævnes som eksempler på regionernes arbejde for en bedre kapacitetsanvendelse i psykiatrien. Derudover peges der bl.a. på, at et styrket samarbejde mellem den sygehusbaserede psykiatri og de private speciallæger også kan give en bedre ressourceudnyttelse.
Analysen vil blive anvendt i arbejdet under regeringens psykiatriudvalg, hvor også kapaciteten i kommunernes sociale tilbud til mennesker med sindslidelser, vil blive kortlagt og analyseret.
Rapporten er udarbejdet af Deloitte som opfølgning på økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og regionerne.
Formålet med analysen er at kortlægge psykiatriens kapacitet og økonomi, belyse muligheder og barrierer for en bedre kapacitetsudnyttelse og vurdere potentialet for en bedre anvendelse af kapaciteten.
Analysen omfatter både den regionale psykiatri og speciallægepraksis for såvel børne- og ungdoms-, voksen- som retspsykiatriske patienter.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.