DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Statsministeren varsler ændringer i vaccineprogram

Den gradvise genåbning af samfundet er indledt mandag, hvor statsministeren har besøgt butikker i Helsingør.

Statsminister Mette Frederiksen (S) varsler ændringer i vaccineprogrammet.

Det siger hun mandag i Helsingør, hvor hun besøger byen på førstedagen for den gradvise genåbning af samfundet med lempelser for blandt andet butikker.

- Vaccinationsplanen hedder på et tidspunkt 65 år. Der kan jeg i dag godt sige, at 65 er sat for højt, når vi kigger på, hvem der er i risiko for indlæggelse og mere alvorlig sygdom. Der skal vi ned under 65. Givet til 50.

- Men det skal myndighederne nok melde mere konkret ud om, siger hun.

Sundhedsstyrelsen har inddelt befolkningen i 12 målgrupper, og overordnet bliver befolkningen tilbudt vaccination i en bestemt rækkefølge, hvor personer i plejeboliger var de første til at få et stik i armen.

Mette Frederiksen uddyber ikke, hvilken målgruppe hun henviser til. Men i øjeblikket er der en målgruppe, som hedder 65-74 år, og som er nummer ni i vaccinationsrækkefølgen.

Det må antages at være den målgruppe, statsministeren henviser til.

Ritzau