Dagens coronatal er endnu en bekræftelse af tingenes tilstand, som den har været længe. To flere indlagte, to færre på intensiv og en færre i respirator sammenlignet med i går. Ingen dødsfald i det seneste døgn, det samme som fire af de foregående fem dage.
161.161 mennesker er blevet testet, heraf viste de 927 sig smittede. Det giver en positivprocent på 0,58 pct., en del lavere end i går, men en middelværdi i forhold til de foregående uger.
"En stabil fase", siger professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet overordnet om forløbet af coronaen pt. Betingelsen for, at det kan fortsætte, er, at "vi slukker alle småbrandene lokalt", siger han.
Meget apropos lukker Aalborg fra i morgen endnu et sogn, Vor Frue. I forvejen er Vor Frelser og Budolfi nedlukket og "ikke i nærheden af at kunne genåbne", lyder det fra Aalborg Kommune.
I går lukkede Givskud Sogn i Vejle.
Andetsteds har endnu en kommune meldt sig ind i selskabet af kommuner under bekymringsgrænsen på 20 smittede pr. 100.000 indbyggere. Det er Aabenraa, i forvejen lå Haderslev, Lemvig, Morsø, Ærø og Læsø under bekymringsgrænsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.