Regeringen og Danske Regioner indgår aftale, som skal nedbringe ventetider på hospitaler. Blandt andet lempes sprogkrav for sygeplejersker fra tredjelande. Det fremgår af aftalen for en akutplan for sundhedsvæsnet, som parterne er blevet enige om. Den er præsenteret torsdag.
Aftalen, hvor der er afsat to milliarder kroner frem til 2024, indebærer også, at det administrative arbejde begrænses i en periode. Desuden vil regeringen fremsætte lovforslag om midlertidigt at forlænge retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken fra 30 til 60 dage.
- Flere af vores sygehuse står i en svær situation, og vi skal have dem tilbage på rette spor, så patienterne hurtigere kan blive behandlet, og vi letter presset på sundhedspersonalet, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Lempelse af sprogkrav
Sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande skal ensrettes med sprogkravene for sundhedspersoner fra EU- og EØS-lande. EØS-landene er Norge, Island og Liechtenstein. Det betyder, at der ikke længere skal være lovkrav om at bestå en danskprøve inden en eventuel evalueringsansættelse.
- Det vil være den lokale arbejdsgiver, der skal tage stilling til, ligesom med sundhedspersoner fra EU-lande, om man har de tilstrækkelige sprogkundskaber.
- Så danskerne skal ikke frygte, at de kommer til at møde sundhedspersonale, der ikke har de tilstrækkelige sprogkundskaber, siger formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S).
En evalueringsansættelse er en ansættelse på minimum seks måneder på fuld tid. I den periode kan eksempelvis et sygehus vurdere den ansattes kompetencer og kommunikative evner. Overordnet set har akutplanen tre målsætninger. Det siger Løhde på et pressemøde torsdag.
- Det er klart, hvis man har meget patientnært arbejde, så betyder det selvfølgelig mere, at man har gode sprogkundskaber, end hvis man sidder i andre stillinger, hvor man ikke har den samme patientnære kontakt, siger Kühnau.
Ventelisterne skal ned selvsagt. Der skal være tre procent mere aktivitet, hvad operationer angår i år end sidste år. Det svarer ifølge Løhde til 10.000 nye hofter eller knæoperationer. Og patienternes udredningsret skal overholdes og være på niveauet som før coronapandemien.
Fair fordeling af vagter
Anders Kühnau er glad for aftalen. Her er et element også, at flere ansatte på hospitalerne skal tage del i aften-, natte- og weekendvagter.
- Vi har lavet en rigtig god aftale, der vil være med til at få bragt ventetiden for patienterne ned. Vi vil blandt andet fortsætte arbejdet med en mere fair fordeling af vagterne blandt medarbejderne.
- Det er vigtigt for den vej, vi gerne vil i vores sundhedsvæsen. Det er også positivt, at det bliver nemmere at ansætte udenlandsk personale med de kompetencer, der er mest brug for, siger han.
Tidligere i februar indgik regeringen en delaftale i forbindelse med akutpakken. Det var med Danske Regioner og Sundhed Danmark, der er brancheforeningen for privathospitaler. Den handlede blandt andet om, at privathospitaler fremover skal udføre flere behandlinger for det offentlige. Og at der skal være en rabatordning for det offentlige, når det sender patienter til det private.
Det skal være med til at nedbringe ventelisterne, ved at flere patienter kan behandles på privathospitaler og dermed frigive kapacitet i det offentlige.
Se nogle af punkterne i planen her:
Afhjælpning af flaskehalse og personalemangel
- Deling af vagtarbejdet. Flere ansatte på hospitalerne skal tage del i aften-, natte- og weekendvagter. Også på afdelinger, hvor man ikke har vagtarbejde i dag. I alle regioner skal nyansatte i relevante faggrupper som udgangspunkt være en del af vagtarbejdet. Samtidig skal allerede ansatte også i højere grad deltage.
- Flere skal bidrage til patientnært arbejde. De ansatte på sygehusene skal bruge mere af deres arbejdstid med patienterne. Administrativt arbejde begrænses, ligesom udviklings- og forskningsarbejde i en periode kan vige for klinisk arbejde.
- Midlertidige tillæg samt honorering af ekstravagter. Der er afsat penge til at honorere ekstraarbejde.
- Styrket indsats på specialsygeplejerskeområdet. Der skal blandt andet uddannes 20 procent flere specialsygeplejersker i 2023 i forhold til 2019. Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft.
- Ændret sprogkrav. Lovkrav om danskprøve for sygeplejersker fra tredjelande fjernes, så de er sidestillet med ansøgere fra EU/EØS-lande. Arbejdsgiver skal i stedet vurdere danskkundskaberne.
- Taskforce om udenlandsk arbejdskraft. Taskforce skal inden sommerferien komme med bud på, at udenlandsk personale hurtigere kan komme i arbejde i sundhedsvæsnet inden for de grupper, hvor der er mangel på personale.
- Midlertidig forlængelse af ret til udvidet frit sygehusvalg. Regeringen vil fremsætte lovforslag om midlertidigt at forlænge retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken fra 30 til 60 dage. Akutmodtagelser.
- 72-timers behandlingsansvar. Alle regioner vil inden udgangen af 2023 implementere en ordning med 72-timers behandlingsansvar. Det skal mindske genindlæggelser og sikre bedre forløb for patienterne.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
