SJÆLLAND: En ny bacheloruddannelse i medicin i Køge, der gør det muligt at tage en hel lægeuddannelse i regionen, er kommet rigtigt godt fra start.
350 ansøgere havde skrevet uddannelsen allerøverst på ansøgningsskemaet – mere end tre gange flere end de 110 pladser, der er, skriver TV 2 Øst. I alt har 3.233 ansøgere søgt ind på lægeuddannelsen, som har til huse hos Sjællands Universitetshospital i Køge.
Lægeuddannelsen var en del af en større udflytningsaftale indgået i 2021, der i alt betød ekstra 1.800 pladser på velfærdsuddannelser uden for de fire største byer. Det særskilte spor i Køge fik bevilget 10,1 mio. kr. til understøttelse af implementeringen, fremgik det, da Uddannelses- og Forskningsministeriet præsenterede detaljerne i 2022.
Der er stor lægemangel i Region Sjælland, som er den region, hvor flest borgere ikke er tilknyttet en fast familielæge, men i stedet er tilknyttet en regions- eller udbudsklinik.
Søgningen til uddannelsen skaber optimisme hos bl.a. Anne Møller Ronex (R), formand for Sygehusudvalget i Region Sjælland, mens chefen for uddannelsen i Køge, Marit K. Bucarella, over for TV 2 Øst understreger, at man endnu ikke ved, om det er lokale eller folk udefra, der er optaget på den nye uddannelse – og dermed om de færdiguddannede læger ender med at blive i regionen.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.