
Forskellen på øst og vest er meget tydelig, når man ser på dagens kort over, hvilke kommuner der har haft flest smittede med corona den seneste uge.
Kun 11 af de 52 vestdanske kommuner har haft nye tilfælde den seneste uge, og typisk kun et enkelt. Store kommuner som Aalborg, Vejle, Esbjerg og Randers er sluppet for nye smittede, viser kortet fra Statens Serum Institut.
Til gengæld har kun fem af de 46 østdanske kommuner været uden nye covid-19-tilfælde den seneste uge. Værst i forhold til befolkningstallet ser det ud i Ishøj, Vallensbæk og Brøndby.
99 indlagt, fire døde
Søndag nåede antallet af indlagte med covid-19 for første gang under 100. I går steg det lidt igen til 103, men i dag er tallet igen under 100, nemlig 99.
Af dem er 67 indlagt i Region Hovedstaden, 13 i Region Sjælland, otte i Syddanmark og i Nordjylland og tre i Midtjylland.
Antallet af smittede på intensiv steg med en enkelt til 21, mens 11 fortsat er i respirator.
Yderligere fire er døde, mens de var smittet, hvilket bringer det samlede antal døde på 680.
Selvom der siden i går er registreret test af 5.800 personer, er der kun fundet 35 bekræftede tilfælde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.