
STEVNS: Næsten 30 års KL-erfaring flytter med ind i direktionskontoret, når Ralf Klitgaard Jensen mandag efter nytår tiltræder som ny direktør for sundhed og omsorg samt børn og læring.
Han afløser Kasper Sonne, som for nogle måneder siden rejste videre til Ringsted som socialdirektør efter mindre end et år i Stevns Kommune.
Den nye direktør var indtil for et års tiden siden ansat i KL, som han efter små 30 år forlod for at prøve kræfter med 'en stor og spændende verden udenfor KL', skrev han dengang på LinkedIn. I KL var han gennem årene afdelingschef og kontorchef i forskellige afdelinger og senest konsulent, chefkonsulent og vicekontorchef i Økonomisk Sekretariat.
Han er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet 1989 og kaldes af sin kommende kommunaldirektør Per Røner 'en meget erfaren leder' med 'en dyb indsigt i den kommunale verden gennem mange år i KL.
I Stevns Kommune ligger der flere store opgaver og venter på ham. På børn- og ungeområdet gælder det et tværgående velfærdsprogram, og på ældreområdet en ny plejecenterplan', siger kommunaldirektøren.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.