SJÆLLAND / HOVEDSTADEN: En arbejdsnedlæggelse blandt portører breder sig til Region Hovedstaden. Ifølge regionen har portører på Herlev, Gentofte, Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler samt Rigshospitalets afdelinger på Blegdamsvej og i Glostrup nedlagt arbejdet fredag formiddag.
Regionen er ved at danne sig et overblik over strejkens omfang og konsekvenser, men alle akutte tilfælde bliver behandlet ved hjælp af et akutberedskab, oplyser regionen, der venter at arbejdet genoptages i løbet af dagen.
Samtidig fortsætter omkring 200 portører en arbejdsnedlæggelse, der blev indledt torsdag på sygehusene i Region Sjælland. Her er sygehusene i Nykøbing Falster, Slagelse, Holbæk, Roskilde og Næstved ramt.
Portørerne er i konflikt med Region Sjælland om tvungen efteruddannelse som serviceassistent. Fredag eftermiddag går portørerne på de enkelte sygehuse til fagligt møde for at tage stilling til, om arbejdsnedlæggelsen skal fortsætte.
Ritzau
Opdateret 11.53 med oplysning om at Rigshospitalet også er omfattet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.