SJÆLLAND: Godt 200 portører på Region Sjællands sygehuse har torsdag nedlagt arbejdet, oplyser DR Sjælland. Ifølge TV2 Øst er der tale om portørerne på Roskilde og Slagelse Sygehus.
Arbejdsnedlæggelsen kommer efter lang tids uro om en ny serviceassistentuddannelse, der betyder at portørerne skal løse flere opgaver, blandt andet rengøring. Samtidig mister de en del af de tillæg, de har til daglig, mens de gennemgår uddannelsen.
Senest gav regionen portørerne frist til 11. maj til at søge om optagelse på den nye serviceassistentuddannelse. Hvis ikke det skete, kunne ledelsen ikke garantere for deres fremtidige beskæftigelse.
Ifølge TV2 Øst har 22 portører fået at vide, at de står til at miste jobbet, fordi de ikke har villet tage den nye uddannelse. Regionen henholder sig til, at der har været forhandlinger og drøftelser med de faglige organisationer gennem mere end tre år, og at den 'har imødekommet mange af portørernes ønsker'.
Portørernes talsmand Tom Sørensen kalder overfor TV Øst stemningen 'trykket' efter de første fyringsvarsler. Han opfordrer til at uddannelseskravet kun skal gælde nyansatte, men Region Sjællands koncerndirektør Per Bennedsen konstaterer at 'forhandlingerne er afsluttet' opfordrertila t 'portørerne stopper den ulovlige arbejdsnedlæggelse'.
Regionen har oprettet nødberedskaber på sygehusene, så livsvigtige opgaver stadig bliver udført.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.