SJÆLLAND: Ambulancetjenesten i Region Sjælland rykkede sidste år ud med blå blink til godt og vel 66.000 hændelser, hvilket er syv pct. flere end året før. Samtidig er ambulancernes responstid faldet fra 8.29 min til 8.18 min i gennemsnit. Det fremgår af en netop offentliggjort årsrapport om Region Sjællands præhospitale indsats i 2016.
Regionen har øget antallet af ambulancer med paramedicinere fra 17 til 24 og er dermed regionen med flest paramedicinere i forhold til antal indbyggere. 190 paramedicinere dækker nu regionen, og det er med til også at sikre hurtigere responstider. Også brugen af nødbehandlerenheder og 112-akuthjælpere er i stærk stigning og en vigtig hjørnesten i det samlede akutberedskab, oplyser regionen.
Samtidig har regionen i 2016 haft fokus på transport af patienter mellem sygehusene. Antallet af køretøjer til planlagte sygetransporter er gået fra 6 til 16 vogne i løbet af året. Det betyder, at ambulancernes kompetencer kan blive fokuseret på akut syge eller tilskadekomne borgere.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.