
SJÆLLAND: Den lille gule helikopter, der flyver luften tynd over Region Sjælland, er for alvor blevet fast inventar i regionens vidtstrakte præhospitale beredskab: Sidste år lettede akuthelikopteren med en læge ombord hele 915 gange - i gennemsnit tre gange i døgnet. Det er en stigning fra 671 flyvninger året før, skriver DR Sjælland.
Tallene fremgår af årsberetningen for Præhospitalt Center i Region Sjælland.
I de første år var der en del kritik af helikopteren, der ikke kunne flyve om natten og måtte holde stille i dårligt vejr. Men de problemer er overvundet, siger Jens Ravn (V), der er formand for det præhospitale udvalg. Han glæder sig over, at den især er en tryghed for beboere i de mange yderområder og øerne:
- Vi kan jo se, at den især flyver i den sydlige del af regionen, hvor der er langt til nærmeste hospital, og så er den også ofte ude på vores mange øer. Man skal ikke tænke på, at helikopteren er dyr med pilot og lægebemanding døgnet rundt. Det koster, men det er nødvendigt fordi vi er så geografisk stor region, siger Jens Ravn.
Udover Ringsted er der akutlægehelikoptere udstationeret i Skive og Billund.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.