SJÆLLAND: Der er luft i budgettet i Region Sjælland, og derfor er regionsrådet blevet enig om at give 30 mio. kr. til forskningsområdet og 20 mio. kr. til udvikling af kompetencer hos sundhedspersonalet.
Det skal blandt andet gøre regionen mere attraktiv over for forskere og tiltrække og fastholde medarbejdere. Det skal ske med en generel styrkelse af forskningsområdet i et samarbejde med Københavns Universitet, oplyser regionen.
- Vi skal være kendt for forskning, der betyder noget og gør en forskel for vores mange borgere. Rødderne til vores forskningsindsats findes i borgernes dagligdag for eksempel i form af forskning i patienter med multisygdom eller kroniske sygdomme, som rigtig mange af vores borgere har. Og det er blandt andet det, som vi gerne vil understøtte ekstraordinært med det luft i budgettet, vi har i år, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).
Fordobling af professorer og flere artikler
Regionen har et mål om at hæve det nuværende antal på 32 professorer til sammenlagt at have 71 tilknyttet i 2022. Siden 2013 har regionen øget antallet af forskningsartikler fra cirka 300 til over 700 artikler om året.
For at fastholde personalet vil regionen også give bedre muligheder for at udvikle deres kompetencer. Det er der afsat 20 mio. kr. til, som skal udmøntes sammen med Professionshøjskolen Absalon.
- Vi vil gerne kunne tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere i Region Sjælland. Det er stærke faglige miljøer for medarbejderne med til at sikre, og derfor har vi valgt at prioritere penge til at udvikle deres kompetencer, siger Heino Knudsen og fortsætter:
- Derudover er vi udfordret på det radiologiske område i regionen. Den situation vil vi gerne have ændret, og derfor afsætter vi en pulje, der skal arbejde for at etablere en radiografuddannelse i Region Sjælland samt uddannelse af mammografiassistenter. Det vil kunne være med til at løse en stor udfordring på vores sygehuse, siger han.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.