dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Silkeborg forundret over regionale besparelser

KORT NYT
6. MAJ 2015 7.11

SILKEBORG / MIDTJYLLAND: Det var et enigt Økonomi- og Erhvervsudvalg i Silkeborg Kommune, der mandag vedtog et høringssvar i forbindelse med Region Midtjyllands planlagte besparelser på hospitalsområdet. Regionen skal frem til 2019 finde besparelser for i alt 699 mio. kr., svarende til 3,4 pct af regionens sygehusbudget. Besparelser der ifølge regionen er nødvendige for at kunne dække stigende udgifter til medicin, skriver Jyllands-Posten.

Det undrer borgmester Steen Vindum (V). For tidsskriftet ‘Dagens Medicin' har de seneste to år kåret Regionshospitalet i Silkeborg til Danmarks bedste mindre hospital, og i syv af ti specialer er hospitalet placeret i top tre blandt regionens hospitaler.
- Vi angriber ikke besparelserne, men at regionens mest effektive sygehus skal spare mest, det virker komplet uforståeligt, siger Steen Vindum, og fortæller at besparelserne allerede i 2016 vil betyde, at der nedlægges 117 fuldtidsstillinger på hospitalet i Silkeborg.

Steen Vindum (V) og resten af byrådet er ifølge høringssvaret ikke uenige i, at der skal spares, men er uforstående overfor regionsrådets prioritering af besparelserne. Ifølge Steen Vindum skal Regionshospital Midt, som Silkeborg Regionshospital er en del af, med et sparekrav på 7,2 pct. spare mere end dobbelt så meget som den gennemsnitlige besparelse, og for Regionshospitalet i Silkeborg nærmer besparelserne sig 10 pct. af budgettet.

Alle spareforslagene kan ses her

rp


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/silkeborg-forundret-over-regionale-besparelser

GDPR