
Strukturer og incitamenter i sundhedsvæsenet skal i højere grad understøtte fri og lige adgang til omkostningseffektiv og rettidig behandling af høj kvalitet. Målet er at sikre den rette sammenhæng mellem incitamenterne internt i sygehusvæsenet og på tværs af sektorer med henblik på at opnå mest mulig sundhed for pengene.
Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF), der er tilbage fra barsel, udtaler:
- Sundhedsvæsenets fornemmeste opgave er at sikre patienterne en fri og lige adgang til behandling af god kvalitet. Det forudsætter en bedre udnyttelse af ressourcerne til gavn for patienterne.
I de seneste ti år har styringen af sundhedsvæsenet fokuseret for ensidigt på mere behandling, snarere end på bedre behandling. Samtidig er patienter blevet sendt til behandling på private sygehuse, mens der har været ledig kapacitet på offentlige sygehuse.
Derfor skal strukturerne og incitamenterne i sundhedsvæsenets økonomistyring kulegraves med henblik på at sikre mest mulig sundhed for pengene.
Udvalget sammensættes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (formand), Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danske Regioner og KL. Udvalgets arbejde afsluttes i foråret 2013.
Eksperter fra sundhedsvæsenet, forskningsverdenen mv. vil løbende blive inddraget i udvalgets arbejde.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.