Ifølge en analyse fra Social- og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed er Rødovre den kommune med flest fuldtidsansatte sosuer. På landsplan er der store forskelle.
Rødovre havde i 2019 36,9 pct. fuldtidsansatte sosuer. I den anden ende af skalaen har Lemvig og Tønder 1,5 pct. ansat på fuldtid. Landsgennemsnittet er steget fra 9,9 pct. i 2015 til 10,4 pct. i 2019.
I 2015 havde Rødovre 33,6 pct., mens der var henholdsvis 1,3 og 1,5 pct. i Tønder og Lemvig.
Fuldtid sikrer kontinuitet
Det er ikke nogen tilfældighed, at Rødovre topper listen. Det skyldes ifølge Annie Arnoldsen Petersen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget, en bevidst strategi i kommunen.
- Når vores medarbejdere arbejder på fuldtid, giver det os bedre muligheder for at planlægge vagter og sikre kontinuitet og tryghed i ældreplejen til vores borgere. Samtidig betyder det for vores medarbejdere, at de ikke behøver at jonglere flere jobs for at få deres økonomi til at hænge sammen, siger hun.
I Rødovres hjemmepleje er hele 51 pct. af de ansatte på fuldtid. På landsplan er det tal 13 pct. I toppen med fuldtidsansatte sosuer finder man også Samsø og Helsingør kommuner.
Antallet af deltidsansatte ligger på 71,6 pct.
Lokkende rekruttering
Mange kommuner har har udfordringer med at rekruttere på sosuområdet. Derfor har deltidstillinger været et af de håndtag, der er blevet skruet på for at gøre området mere attraktivt for ansøgere.
Udviklingen i arbejdstid hænger også sammen med, at der er ansat flere sygeplejersker og terapeuter i kommunerne, fordi det nære sundhedsområde rykker ud til borgerne.
ibs
Se fordelingen mellem alle kommuner hos Social- og Indenrigsministeriet.
Læs eller download rapporten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.