De omkring 100 mia. skattekroner, der årligt bliver afsat til finansiering af sundhedsområdet, bliver overvejende tildelt via bloktilskud og kommunal medfinansiering ud fra, hvor mange og hvilke behandlinger sygehusene udfører, hvilket har været med til at nedbringe ventelister. Men afregningsmodellerne tager ikke højde for effektiviteten og kvaliteten af de behandlinger, patienterne modtager. Det viser en undersøgelse fra revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG.
- Kampen mod ventelister er en skrue uden ende. Selvom det selvfølgelig er godt for de patienter, der får nedbragt deres vente- og behandlingstid, tager det ikke rigtig fat i de grundlæggende problemer, systemet har. Vi skal gøre tingene smartere, så vi får mere ud af de penge, vi bruger på sundhedsvæsenet, og så vi i fremtiden kan tilbyde patienterne den bedste behandling, siger partner i KPMG, Claus Hammer-Pedersen.
Fra silo til sammenhæng
Betalingen til sundhedsvæsnet er skruet sådan sammen, at det i dag understøtter siloopdelt behandling og tænkning i sundhedsvæsenet. Den bør erstattes af en afregningsmodel baseret på kvalitetsmæssige aspekter, og hvor aktører på sundhedsområdet belønnes for at efterleve de definerede kvalitative mål.
I dag finansieres der i 'kasser' som 'forebyggelse', 'rehabilitering' og 'pleje' kontra hospitalsvæsenet og til dels de praktiserende læger uafhængig af hinanden. Og først nu er man for alvor begyndt at se på, om integrationen mellem de forskellige dele fungerer, som den skal.
- Mange patienter opfatter derfor vores sundhedssystem som fragmenteret, og de oplever, at koordinationen mellem de forskellige dele er for dårlig. Vi betaler ikke for, at det samlet set fungerer, men i stedet for at de enkelte små dele bliver leveret. Og det fokus skal ændres, så vi belønner et samlet velfungerende system – alternativet er for dyrt for samfundet, siger Claus Hammer-Pedersen.
Han understreger, at det ikke drejer sig om, at de mennesker, der er ansat i sundhedssystemet, ikke gør deres arbejde godt. Det er simpelthen de eksisterende systemer, der ikke er gearet til den udvikling og de udfordringer, Danmark står over for.
Incitamenter for kvalitet
Et sammenhængende sundhedsforløb vil skabe fokus på forebyggelse, rettidig behandling og rehabilitering, og dermed mere kvalitet for patienten og samtidig reducere dyr akutbehandling.
Men for at dette kan blive en realitet, er det altså nødvendigt med en ny afregningsmodel, der giver aktører på sundhedsvæsenet et økonomisk incitament for sammenhængende sundhedsbehandling. Det er samtidig strengt nødvendigt at definere kvalitetsparametre og belønne efterlevelsen af disse definerede mål, påpeger KPMG.
KPMG's analyse, der stiller skarpt på omkostninger kontra kvalitet, ser blandt andet på erfaringer fra lande, der står over for samme type udfordringer som Danmark. Og analysen identificerer hvilke skridt sundhedssystemer må tage for at sætte fokus på incitamentstrukturer og afregningsmodeller, som fremmer et sammenhængende patientforløb.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
