dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Regionsudvalg vil støtte kræftundersøgelse ved Harboøre

KORT NYT5. DEC 2023 13.50

MIDTJYLLAND: Der er udsigt til, at forskere skal se nærmere på, hvorfor der er en øget forekomst af kræft hos personer, der har boet nær giftdepotet på Harboøre Tange. Medlemmerne af Hospitalsudvalget i Region Midtjylland blev i går enige om at arbejde videre med at gennemføre den forskning, som ellers var bremset af regionens dårlige økonomi, oplyser DR Nyheder.

Udvalget vil forsøge at hente støtte fra nationale forskningsmidler. I forvejen har Kræftens Bekæmpelse bevilget halvdelen af udgifterne på knapt 1,2 millioner kroner.

I 2021 viste forskning en 20 procent øget forekomst af kræft hos næsten 5.000 personer, der boede i Thyborøn og Harboøre i 1968-1970. Det var uvist, om den skyldtes Cheminovas forurening med kviksølv og andre kemikalier i området.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.