SJÆLLAND: Formanden for Region Sjælland Heino Knudsen (S) beklager over for TV2 Øst sine formuleringer i sommer om, at der ikke havde været advarsler i forhold til behandlingen af patienter, der blev benamputeret.
- Det blev sagt for unuanceret. Men vi fortiede altså ikke noget. Alt, vi kendte til, blev lagt frem. Vi har ingen interesse i at skjule noget, siger Heino Knudsen. Kommentaren kommer efter en artikel i Jyllands-Posten mandag, hvor det kom frem, at en tidligere overlæge på Slagelse Sygehus havde gjort regionsrådsformanden opmærksom på kritisable forhold, inden regionsrådsformanden i sommer udtalte, at der ikke havde været advarsler.
Der havde også i 2019 været givet et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om manglende dokumentation, der heller ikke blev inddraget i udmeldingen fra regionen. Regionen har nu lavet en handleplan: "Vi undersøger, hvad der er sket - på tværs af organisationer, læger og kommuner. Også for at se, om der er noget, vi kan gøre bedre. Det er det afgørende, siger Heino Knudsen til kanalen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.