
HOVEDSTADEN / NORDJYLLAND: Regionsråd Hovedstaden har ansat Region Nordjyllands regionsdirektør Svend Særkjær som ny regionsdirektør.
Svend Særkjær tiltræder ved årsskiftet og afløser nuværende regionsdirektør Hjalte Aaberg, der er ansat på åremål og ikke får ansættelsen forlænget. Svend Særkjær kom til Region Nordjylland i 2015 efter at have arbejdet i forskellige ministerier gennem 20 år, senest en årrække i skiftende Sundhedsministerier.
- Svend Særkjær kender sundhedsvæsnet rigtig godt, og han forstår om nogen regionernes arbejde. Han vil være med til at udvikle organisationen fra første dag og hjælpe med til at skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i en kommentar.
- Vi har været gennem mange forandringer, og vi skal gennem endnu flere, efterhånden som vores nye hospitalsbyggerier står færdige. Det kræver en god og tæt dialog med medarbejderne og borgere, og det er jeg sikker på, at Svend Særkjær er den rette mand til, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Svend Særkjær er 50 år, uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1995 og bosat i København med sin familie. Ansættelsen som regionsdirektør i Region Hovedstaden sker på åremål frem til og med 2023.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.