
En ny analyse viser, at regionernes udgifter til brug af eksterne vikarer på sygehusene faldt med 10 procent fra 2010 til 2012. I samme periode har regionerne også brugt færre vikartimer fra sygehusenes egne vikarbureauer. På fire år er vikarudgifterne reduceret med i alt 69 procent.
Regionerne har siden 2007 fulgt det aktuelle forbrug af vikarer og indsatsen for at planlægge arbejdsopgaverne optimalt og anvende de fastansatte medarbejderes arbejdstid bedst muligt.
Indsatsen har resulteret i, at de samlede udgifter til eksterne vikarer i 2012 udgjorde under en tredjedel af udgiften i 2008. De seneste to år er udgifter til eksterne vikarer faldet med 40 millioner kroner, hvilket svarer til 10 procent. I samme periode har regionerne også brugt færre vikartimer fra sygehusenes egne vikarbureauer.
Den største samlede besparelse over de seneste fire år i eksterne vikarudgifter har fundet sted i Region Hovedstaden, der har reduceret udgifterne med 99 procent over fire år, efterfulgt af Region Sjælland, hvor udgifterne i 2012 udgør en 1/3 af udgiften i 2008.
Region Syddanmark og Region Midtjylland har begge cirka halveret udgifterne fra 2008 til 2012. Region Nordjylland har reduceret udgifter med en tredjedel fra 2008-2012 og med næsten 45 procent de seneste tre år.
Gennem de senere år har regionerne især formået at organisere arbejdsopgaverne, så der har været mindre brug for vikarer til plejeopgaver. Mens honorarer til eksterne sosu-assistenter og sygeplejersker tidligere udgjorde størstedelen af vikarudgifterne, så blev der i 2012 kun brugt knap halvdelen af udgifterne til eksterne vikarer til de to faggrupper.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.