Nye teststeder skyder i denne tid frem rundt om i landet. En massiv indsats for at få flere teststeder betyder, at der nu er over 400 faste teststeder i Danmark, oplyser Justitsministeriet.
Af dem tilbyder over 100 pcr-test, mens over 300 steder tilbyder kviktest. Lidt over en tredjedel af teststederne har åbent alle ugens dage. Ud over de faste teststeder testes der også på skolerne og i mobile enheder.
Den samlede testkapacitet blev oprustet betydeligt i forbindelse med den første genåbning 1. marts, og der er sikret kapacitet til at foretage over 400.000 test dagligt, oplyser ministeriet.
Flere på vej
Samtidig er der stadig flere teststeder på vej.
Region Hovedstaden opruster med 73 nye teststeder, hvoraf nogle er oprettet de seneste dage, oplyser regionen. De fordeler sig med 33 steder med pcr-test og 40 med kviktest. Alle kommuner i regionen får mindst to teststeder, og alle borgere skal have adgang til test en gang om ugen indenfor 20 km.
PCR-stederne vil være åbne alle ugens dage, men med åbningstid skiftevis 8.-13.30 og 15.30-21. Kviktest-stederne har åbent 8-20 hver dag, dog med døgnåbent i Bella Centret.
I Region Nordjylland er man på kort tid gået fra 25 til 41 teststeder, og flere er på vej, oplyser regionen. Alle borgere i regionen har nu maksimalt 20 km til et teststed, som har åbent minimum to gange om ugen.
Region Syddanmark har blandt andet åbnet et nyt teststed ved grænseovergangen ved Sæd hver mandag formiddag, så borgere i grænseområdet har mulighed for at få den krævede højst 72 timer gamle test på vej på arbejde i Danmark. Det er blandt andet Tønder Kommune, som har efterlyst den mulighed.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.