For Anders Kühnau (S), forhandlingsleder for regionerne og formand for Regionernes Lønnings- og takstnævn, er årets forhandlingerne essentielle for fremtidens sundhedsvæsen:
- Størstedelen af regionernes ansatte arbejder på hospitaler og sygehuse. Derfor skal vi gennem forhandlingerne skabe det bedste fundament for et sundhedsvæsen, hvor vi leverer den behandling, der giver størst værdi for patienterne, siger han og tilføjer:
- Det er helt afgørende for os, at overenskomsterne understøtter den udvikling, som vi ser i sundhedsvæsenet lige nu. Vi går til forhandlingerne med et ønske om at drøfte, hvordan vi kan finde en ny fleksibilitet, der - med udgangspunkt i patienterne - i højere grad imødekommer behovet for at kunne bruge personaleressourcerne fagligt, tidsmæssigt og geografisk på en optimal måde.
Forhandlingerne vil løbe igennem januar og februar, og de nye overenskomster skal bygge videre på de overenskomster, som blev indgået i 2015. Regionernes Lønnings- og takstnævn forhandler både generelle vilkår, der gælder for alle regionalt ansatte, og vilkår for de enkelte faggrupper som for eksempel sygeplejersker og portører.
Enighed med KL
Noget lignende kunne man i går høre fra KLs chefforhandler, Michael Ziegler.
Efter en lang konflikt i 2008, hvor både kommuner og regioner troede, at lønudviklingen i det private ville stige mere, end den gjorde, endte den offentlige lønudvikling med at stige mere end den private. Og det har den gjort lige siden.
Derfor vil både KL og Danske Regioner ved de kommende overenskomstforhandlinger gøre, hvad de kan, for at få udviklingen i balance igen. Det kan man læse, hvis man sammenholder de to organisationers krav til forhandlingerne.
Og det er ikke det eneste sted, de to organisationer er enige. For både KL og Danske Regioner ønsker også, at seniorpolitikken tilpassen loven om folkepension, så det altså ikke bliver muligt at tage seniordage, før fem år før folkepensionsalderen. Ferieaftalen ønsker begge organisationer også ændret, så den følger den nye ferielov, og sidst men ikke mindst, vil både KL og Danske Regioner gøre op med åremålsansættelser og fratrædelsesbonusser, der udbetales ved genansættelser.
MED-udvalg, udvikling og karens
Men så stopper ligheden også, for organisationerne har trods alt forskellige fokus.
Men udover disse krav, vil Danske Regioner også ved de kommende forhandlinger sikre sig, at tillidsmænd skal have aktuel tilknytning til en region, hvis han eller hun skal være medlem af et MED-udvalg.
Derudover ønsker regionerne, at se nærmere på, hvordan penge til udviklingsaktiviteter er blevet brugt hidtil, for at se, om der ikke kan spares her.
Sidst men ikke mindst vil regionerne se, om det er muligt at fjerne karensbestemmelser i enkelte overenskomster.
Hvert år udbetaler regionerne cirka 60 mia. kr. i løn.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
