Danskere med den sjældne sygdom cystisk fibrose har fået nyt håb om et bedre liv med lægemidlet Orkambi, der kan gøre deres skrøbelige lungefunktion stærkere og nedsætte risikoen for akut forværring af sygdommen. Til gengæld kan Orkambi give økonomisk hovedpine i regionerne, for ifølge dagbladet Information vil en behandling koste to mio. kr. årligt pr. patient.
Det betyder, at ekstraregningen samlet set ender på en lille halv mia. kr., hvis medicinen godkendes til brug i Danmark. Regionerne har nemlig ikke mulighed for at prioritere dyr medicin fra, og det har regeringspartiet Venstre ikke tænkt sig at lave om på.
Sundhedsvæsnet skal have råd til både flere læger og sygeplejersker samt ny og dyr medicin til de danske patienter, lyder det fra sundhedsminister Sophie Løhde (V).
- Regeringen prioriterer sundhedsvæsnet højt, og det vil man også se, når vi går i gang med de kommende økonomiforhandlinger med de danske regioner, siger hun til TV2 News.
Råd til det hele - eller?
På spørgsmålet om det betyder, at der kommer en særbevilling fra regeringen, så der bliver råd til det hele, lyder det fra ministeren:
- Vi skal sørge for at have råd til, at det danske sundhedsvæsen også fremadrettet kan give kræftpatienterne den bedste behandling, så det ikke er forsikringspolicen eller pengepungen, der skal afgøre, om man som dansk patient kan få den behandling, som man har behov for.
Til TV2 siger hun, at man 'selvfølgelig' også kommer til at få flere sygeplejersker og flere læger på sygehusene i de kommende år.
Særgrupper kontra filkesundhed
Ministeren understreger desuden, at regeringen ikke har planer om at indføre et prioriteringsinstitut, der skal prioritere, hvilken medicin - og om det skal være den dyreste og bedste - sundhedsvæsnet skal indkøbe og benytte sig af. Et dilemma som cheflæge Christian Møller-Nielsen, der er medlem af Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (Kris), peger på:
- Den grundlæggende udfordring er, at hvis man behandler en speciel patientgruppe med meget udgiftstung medicin, vil det blive på bekostning af folkesundheden i Danmark, siger han og peger på sygehuspersonale, forebyggelse og generel behandling af patienter som områder, der vil lide under den stødt stigende udgiftspost til dyre lægemidler.
Danske Regioner har beregnet, at sygehusenes medicinudgifter med den nuværende stigningstakt og de nuværende regler vil stige fra 8 mia. kr. i år til 13-14 mia. kr. i 2020.
Ritzau
Så meget stiger sygehusenes medicinudgifter
- Sygehusenes udgifter til medicin er eksploderet og ventes i år at ende på omkring otte mia. kr.
- Det er en fordobling i forhold til 2007, hvor sygehusene brugte godt fire mia. kr. kroner på medicin.
- Udgifterne steg mest i 2008, da udgiftsvæksten lå på 18,5 pct.
- Og lavest var væksten i 2011 med to pct.
- I 2014 købte regionerne lægemidler for knap 7,2 mia. kr.
- Regionerne forventer, at udgiften til medicin vil stige med cirka ti pct. i 2015 og 2016.
- Det vil bringe den årlige udgift til medicin op på 8,7 mia. kr. i 2016.
- Tre lægemidler koster tilsammen omkring en mia. kr. årligt. Det er produkterne Humira, Remicade og Enbrel, der alle bruges til behandling af såkaldte inflammatoriske sygdomme.
Kilde: Regionernes indkøbsorganisation, Amgros.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
