SYDDANMARK: Region Syddanmark har netop godkendt en ny digitaliseringsstrategi, der sætter klare rammer og mål for at styrke sundhedsvæsenet gennem digitale løsninger.
Strategien skal sikre bedre vilkår for borgere, patienter og medarbejdere og ruste regionen til fremtidens udfordringer i et sundhedsvæsen under pres.
- Hvis vi vil sikre et sundhedsvæsen, der er velfungerende og robust, må vi tage digitale løsninger i brug på en langt mere effektiv og sammenhængende måde. Den nye strategi sætter fokus på at udvikle og udbrede teknologier, der både aflaster medarbejdere og gør det lettere for borgere og patienter at få den rette behandling på det rette tidspunkt, siger formand for Digitaliserings- og Innovationsudvalget Anja Lund (V).
Et sammenhængende sundhedsvæsen
Et centralt element i strategien er borgernes og patienternes digitale muligheder. Ambitionen er, at disse udvides fx gennem selvbetjeningsløsninger som selvbooking og hjemmebehandling, der skaber mere fleksibilitet og bedre inddragelse i egen behandling.
- Vi ser et stort potentiale i at styrke det digitale møde mellem sundhedsvæsenet og borgerne. Det handler ikke kun om effektivisering, men om at skabe et sundhedsvæsen, der møder borgerne, hvor de er, og gør det lettere for dem at tage del i deres egne behandlingsforløb, siger Anja Lund (V).
Desuden indebærer strategien også en omfattende digitalisering af kliniske arbejdsgange - herunder med fokus på at frigøre arbejde gennem teknologier.
Strategien spiller også en central rolle i at understøtte implementeringen af den kommende sundhedsreform, som også har fokus på at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen.
Der er afsat 450 mio. kr. til at realisere strategiens visioner i perioden 2025-2028. Midlerne skal blandt andet gå til infrastruktur, nye systemer og udvikling af digitale kompetencer blandt medarbejdere.
Region Syddanmarks nye digitaliseringsstrategi
Den nye digitaliseringsstrategi omfatter 10 strategiområder:
- Digital innovation - automatisering og kunstig intelligens
- Borger og patient
- Digitalisering af klinikken - generelt
- Digitalisering af klinikken – digital psykiatri
- Digitalisering af det diagnostiske område
- Digitalisering af kliniske specialer, klinisk service og medicoteknik
- Digitalisering af det administrative område
- Digitalisering af det tekniske område og bygningsstyring
- Cyber- og informationssikkerhed
- It-infrastruktur
Kilde: Region Syddanmark
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.