dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Region ønsker at afskaffe lægeboliger

I årtier har læger haft krav på billige lejligheder, mens de er under uddannelse på sygehusene. Men nu vil ejerne af sygehusene ikke være med længere
17. NOV 2014 9.10

MIDTJYLLAND: - Det er et problem for de fleste regioner, siger bygningschef i Region Midtjylland, Carsten Kronborg til DR Østjylland.

Ifølge overenskomsten med fagforeningen Yngre Læger skal Region Midtjylland stille med i alt 225 boliger til læger, der er under uddannelse på sygehusene. Boligerne skal ligge tæt på sygehuset, og huslejen må højst være en trediedel af markedsprisen. Så en fem-værelses lejlighed på 138 kvadratmeter i Barthsgade overfor det gamle kommunehospital i Aarhus kan fås for en slik.

- Sådan en lejlighed koster 5.100 kr. om måneden. Det er med vand og varme, men uden el, siger funktionsleder Leif Mortensen fra teknisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Regionen er tvunget til at spare på byggeriet af supersygehuset i Skejby, men alligevel kan overenskomsten med lægerne betyde, at der skal bygges lægeboliger ved siden af det nye sygehus. Derfor vil Region Midtjylland af med boligkravet.

- Vi driver sygehuse, og det er vores kerneområde. Det kunne være, der var andre, som var bedre til at administrere boliger, siger Carsten Kronborg.

Men regionsformanden for Yngre Læger, Mikkel Seneca, mener, at lægerne har et særligt behov for at have nem adgang til en lejlighed.

- Jeg tror ikke, der er mange andre faggrupper, der flytter så meget rundt, som vi gør og har en ansættelse, hvor man ved, man skal arbejde et år i Aarhus, så et år i Odense og så måske et år i Aarhus igen og så måske få en fastansættelse et helt tredje sted, siger Mikkel Seneca til DR Østjylland.

Regionernes overenskomst med Yngre Læger skal forhandles til foråret.

 

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/region-oensker-at-afskaffe-laegeboliger

GDPR