MIDTJYLLAND: Hele Region Midtjyllands it har været nede det meste af torsdag eftermiddag. Det startede klokken cirka 13.30. Det bekræfter konstitueret koncerndirektør Jørgen Schøler Kristensen over for TV2 Østjylland.
Det startede omkring klokken 13.30, hvor der ramte driftforstyrrelser i varierende grad mellem systemer og hospitaler, men det tog til i løbet af eftermiddagen, indtil man omkring klokken 19 ikke kunne køre på nogen systemer på hospitalerne.
Nedbruddet gjorde blandt andet, at det ikke var muligt at overvåge hjerterytmer. Det betød også, at der kun er blevet gennemført et "absolut minimum antal operationer". Regionen er holdt i beredskabstilstand, og der blev indkaldt ekstra personale en hel del steder.
- Vi har ikke analyseret årsagen endnu. Vi kunne se, at det ikke var enkeltstående, men hele systemet. Så analyserer vi det grundigt, forklarer den konstituerede direktør. Han oplyser, at nogle patienter kan have oplevet det på vej ind på hospitalet, hvor personalet blandt andet ikke har kunnet tilgå, hvilke patienter der kom.
- Vi beklager selvfølgelig meget, at det sker. Vi lærer af det hver gang og lærer, at vores nødberedskab fungerer, siger Jørgen Schøler Kristensen.
Det kan ifølge ham tage nogle uger, før årsagen er fundet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.