dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Foto: Katinka Husted, Polfoto

Region Hovedstaden åbner for mere brugerbetaling

Sophie Hæstorp Andersen (S) er klar til at diskutere inspirationskatalog med mere brugerbetaling, men afviser at hun selv går ind for forslaget
26. MAR 2015 6.08

HOVEDSTADEN: Socialdemokraternes formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, går i kødet på påstanden om, at hun skulle åbne op for mere brugerbetaling på sundhedsområdet, sådan som Jyllands-Posten skriver torsdag.

- Brugerbetaling er bestemt ikke min kop te. Region Hovedstadens administration har givet politikerne et inspirationskatalog over, hvor der kan spares, når vi skal finde 225 mio. kr. på næste års budgetter, og det skal vi diskutere, siger Sophie Hæstorp Andersen til Ritzau.

Sophie Hæstrop Andersen er tidligere MF for Socialdemokaterne og Jyllands-Postens udlægning kom partifællger på Christiansorg lige så meget på tværs, som de vakte skadefro glæde i især Venstre, som har modtaget megen S-kritik for at ville diskutere en omfordeling af eksisterende brugerbetaling. Men:

- Jeg mener ikke, at brugerbetaling løser vores budgetproblemer, men når vi står med så store udfordringer, så er alt selvfølgelig til debat. Det er ikke det samme, som at jeg går ind for det, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Ifølge Jyllands-Posten åbner regionsformanden op for, at det fremover kan koste ekstra for eksempelvis vordende forældre at få skanningsbilleder eller at få mad på hospitalet, hvis man er indlagt sammen med en pårørende.

Store besparelser på vej
Trods regeringens milliardinvesteringer på sundhedsområdet med sidste års finanslov meddeler Sophie Hæstorp Andersen, at Hovedstaden skal 'barbere flere hundrede millioner kroner' af sygehusområdet i de kommende år.

Ifølge Berlingske drejer det sig om 150 mio. kr. i 2015 og mindst 225 mio. kr. næste år. Opråbet er ledsaget af et omfattende katalog af eksempler på, hvor der kan spares.

Her åbnes blandet andet for endnu længere ventetid på akuttelefonen 1813, der ellers fortsat kritiseres for for lange ventetider, samt færre men mere effektive akutlægebiler. Og altså også et forslag om at øge brugerbetalingen.

Ikke politisk ståsted
Men Sophie Hæstorp Andersen, der er tidligere socialdemokratisk sundhedsordfører for partiet i Folketinget, afviser avisens oplysninger, fordi det er administrationen og ikke hende, der har lagt forslagene frem. Derfor kan de ikke tolkes som udtryk for hendes politiske ståsted.

- Inspirationskatalog rummer mange forslag. Skal folk vente lidt længere på akuttelefonen? Skal vi kun have fem akutbiler i stedet for seks? Skal der være færre kontroller ved sygdomsforløb? Skal der indføres brugerbetaling? Vi kan ikke blive ved med at bede læger og sygeplejersker om at løbe hurtigere og hurtigere, så vi skal diskutere, hvordan vi skal prioritere. Nogle mener, at brugerbetaling er den rette vej, men det er ikke min politik, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun håber, at sparekataloget kan sætte gang i en åben debat mellem politikere og borgere.

- Vi har ikke som socialdemokrater taget endelig stilling til, hvilke forslag vi går ind for, men brugerbetaling er ikke et. Jeg vil ikke indføre ny eller mere brugerbetaling. Det er en misforståelse, siger regionsformanden.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/region-hovedstaden-aabner-for-mere-brugerbetaling

GDPR