SYDDANMARK: Region Syddanmark vedtager i næste uge en ensretning af reglerne for brugerbetaling på regionens hospitaler. Det betyder eksempelvis, at prisen for et scanningsbillede bliver 25 kr. i hele regionen. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), er begejstret for praksissen. Han er også regionsrådsformand i Region Midtjylland, hvor man indførte ens brugerbetaling for et år siden. Nu opfordrer han de resterende regioner til at følge trop.
- Det er en rigtig god idé, fordi det er fornuftigt, at patienter ikke behandles forskelligt. Nu har to regioner gjort det, og jeg håber, at det gode eksempel kan brede sig, siger Bent Hansen til DR Fyn.
Bent Hansen kan som formand ikke pålægge de andre regioner at tage ved lære, men han sender opfordringen videre til kollegaerne i Nordjylland, på Sjælland og i Region Hovedstaden:
- Jeg sender det gode eksempel videre, for det giver god mening for vores patienter. Det er jeg sikker på, at de andre regioner kan se ideen i. Jeg håber, at de tager eksemplet op, siger Bent Hansen til DR Fyn.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.