Der er tre hovedprioriteter for SVM-regeringen frem mod den kommende sommer, og det er forsvar, sundhed og uddannelsesområdet, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) fredag på et pressemøde i Værløse i forbindelse med et regeringsseminar.
Om uddannelsesområdet sagde statsministeren:
- Vi taber for mange børn og unge på gulvet. Det er vores meget klare vurdering, at der er behov for grundlæggende forandringer i den måde, vi driver uddannelse på i vores land.
Regeringen vil blandt andet skære et år af op mod halvdelen af kandidatuddannelserne.
- Erhvervsuddannelserne skal i centrum, og vi skal skabe nye og fleksible og attraktive uddannelsesveje for alle unge. Samtidig med at man skal have mulighed for at uddanne sig i løbet af arbejdslivet, siger hun.
Forsvarsområdet
På forsvarsområdet er det en prioritet for regeringen at få lavet et nyt forsvarsforlig, eftersom det nuværende udløber til nytår.
Her har der været stor politisk ballade om finansieringen, fordi regeringen på et tidspunkt gjorde det til et krav, at partierne skulle acceptere afskaffelsen af store bededag som finansiering, hvis de ville være med til forhandlingerne. Regeringen blødte senere op på det punkt
- Vi ved, at vi har et flertal for den finansiering, vi har anvist, så kommer vi til at drøfte det undervejs, selvfølgelig gør vi det. Pengene har vi skaffet en del af, og så kommer vi til at drøfte resten med Folketingets partier, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Sundhedsområdet
Om sundhedsområdet sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der tidligere har stået i spidsen for området som minister:
- Hvis vi sammenligner det danske sundheds- og sygehusvæsen med det for 20 år siden, så er det på alle parametre blevet bedre. Vi ønsker at være en regering, hvor vi også om 20 år kan se tilbage og konkludere, at handling i nutiden skaber en bedre fremtid.
- Mange tænker, at det hele nok skal holde vores tid ud, og det gør det såmænd også nok. Men hvis sundhedsvæsenet er udfordret, er der brug for en komplet renovering, siger Lars Løkke Rasmussen.
Regeringen vil til og med næste år afsætte to milliarder kroner til en akutplan og er i øjeblikket i gang med at forhandle med Danske Regioner om en akutpakke til sundhedsvæsenet Samtidig forhandles der om delelementer med Sundhed Danmark og KL.
Tiltagene skal bidrage til afhjælpe flaskehalse og bemandingsmæssige problemer, robustgøre akutmodtagelserne og anvende kapaciteten på offentlige og private sygehuse bedst muligt.
Fakta om initiativer i forbindelse med regeringens forslag til akutplan
- Honorering af merarbejde mv. Midler i akutpakken kan anvendes til at honorere ekstraarbejde i forbindelse med afviklingen af udskudt aktivitet på sygehusene mv.
- Øget brug af udenlandsk arbejdskraft. Regeringen ønsker at ensrette sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande med kravene fra EU/EØS-lande, smidiggøre processer med autorisation og opholds- og arbejdstilladelser og nedbringe sagspuklen i Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Mere patientnært arbejde. Regionerne vil arbejde for, at personalegruppernes arbejde tilrettelægges, så administrativt arbejde begrænses, og der er mere tid til det patientnære. Udvikling, forskning og ph.d.-arbejde kan i en periode vige for det kliniske arbejde, hvor muligt.
- Deling af vagtarbejde. Regionerne ønsker at vedtage principper, så vagtarbejdet i højere grad fordeles, og flere kan få et fuldtidsarbejde med vagter til at hænge sammen med familielivet.
- Efterlønnere mv. kan bidrage. Regeringen vil afskaffe modregning i efterløn midlertidigt for medarbejdere i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024 mhp. at flere kan bidrage til indsats.
- Flere specialsygeplejersker. Antallet af uddannelsesstillinger i anæstesiologi øges.
72-timers behandlingsansvar. Udbredelse af en ordning kendt fra Region Hovedstaden, hvor sygehuset bevarer behandlingsansvaret 72 timer efter udskrivelse. - Samarbejde i sundhedsklynger om at forebygge sygehusophold. Der skal sikres et tæt samarbejde lokalt om at forebygge sygehusophold med kommuner og almen praksis.
- Indsats mod udeblivelser. Der skal arbejdes for at mindske udeblivelser fra undersøgelser og behandlinger på sygehusene. Fx gennem brug af påmindelses-sms’er.
- Privat kapacitet. Regeringen ønsker, at den høje anvendelse af privat kapacitet afspejles i afregningstaksterne. Samtidig ses på, om private sygehuse kan bidrage til at løfte specialiseret behandling på visse områder med særligt lange ventetider og kapacitetsudfordringer.
- Midlertidig forlængelse af behandlingsretten. Retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken forlænges fra 30 til 60 dage midlertidigt, så regionerne får øget mulighed for at prioritere, samtidig med at de mest syge fortsat vil blive behandlet først.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
/ritzau/cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
