
En pakke med tre initiativer skal afbøde de negative økonomiske konsekvenser af coronavirus-situationen, både i forhold til virksomheder, der rammes direkte og i forhold til dansk økonomi generelt. Det oplyser finansminister Nicolai Wammen (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) på et pressemøde tirsdag eftermiddag.
De tre initiativer er:
-
Kompensation til arrangører, der i marts har aflyst eller udskudt arrangementer med 1.000 deltagere eller derover. Arrangementer med ned til 500 deltagere kan også blive omfattet, hvis de var målrettet personer der tilhører særlige risikogrupper som fx ældre eller helbredsmæssigt sårbare.
-
Ny hastelovgivning for at understøtte virksomhedernes likviditet ved midlertidigt at udskyde betalingsfristerne for moms, AM-bidrag og A-skat.
-
Regeringen og erhvervslivets fælles corona-enhed skal drøfte målrettede og konkrete forslag til midlertidige tiltag, der kan afhjælpe aktuelle udfordringer for i første omgang transporterhvervene samt turisme og oplevelsesøkonomi. Enheden består af Dansk Industri, Dansk Erhverv og Fagbevægelsens Hovedorganisation som faste medlemmer, der kan supplere sig fra sag til sag med andre relevante organisationer.
Initiativer kommer, fordi coronavirus-situationen har medført tabte indtægter fra aflyste rejser, konferencer, sportsbegivenheder, mindre ordreindgang og en generelt lavere aktivitet. Derved sker der tab af produktion og efterspørgsel, der ikke direkte kan indhentes, når virusepidemien klinger af igen, og der er derfor risiko for et egentlig tilbageslag i økonomien, påpeger regeringen.
- Situationen er hurtigt blevet forværret, og udsatte erhverv mærker allerede konsekvenserne. I tiden, der kommer, vil vi se endnu større økonomiske aftryk, der kan ramme dansk økonomi bredt, siger Nicolai Wammen.
Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup har virksomhederne og deres ansatte medansvar for at inddæmme og forsinke corona-smitten og dermed beskytte dansk økonomi, og for at understøtte det vil regeringen styrker derfor likviditeten i virksomhederne ved at udskyde fristerne for, hvornår man skal betale skat og moms.
- Det handler om at beholde penge i virksomhederne, så regningerne i disse uger fortsat kan betales i den enkelte virksomhed, siger han Simon Kollerup.
Ifølge Wammen er der tale om et samlet beløb over de kommende måneder på 125 mia. kr., som virksomheder for udsættelse med at skulle betale.
- Så giver vi noget luft til, at de bedst muligt kan komme igennem krisen her. Det er et meget stort beløb. Det er ikke noget, man gør med let hånd. Når vi gør det, er det, fordi det er nødvendigt, siger finansministeren.
IfølgeMorten Bødskov handler det mere præcist om forlængede frister for afregning af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms.
mk
Se faktaark om de tre initiativer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.