Der skal afsættes fem milliarder kroner til velfærd, herunder sundhed, frem mod 2030. Det er udmeldingen fra regeringen, som fredag morgen fremlægger sin økonomiske plan frem mod 2030 i en tid, hvor inflationen er voldsomt høj.
- Det er ikke en nem vej til 2030. Men det er en vej, vi sammen kan betræde, hvis vi gør det klogt og ansvarligt, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde i Finansministeriet.
Det økonomiske råderum, der er statens forventede overskud i fremtiden, udgør 48 milliarder kroner frem mod 2030. En stor del af pengene er imidlertid allerede afsat på forhånd til andre gøremål. 21,25 milliarder kroner skal gå til et basisløft af velfærden, herunder det voksende antal børn og ældre.
Derudover har et bredt flertal i Folketinget besluttet at hæve forsvarsudgifterne til at udgøre to procent af bruttonationalproduktet (bnp) inden 2033.
Det er sket efter Ruslands invasion af Ukraine, og det kommer til at koste 11,75 milliarder af råderummet i 2030. 2,5 milliarder kroner er desuden afsat til det grønne råderum, som handler om klimainvesteringer.
Råderum skal være større
Når disse udgifter er trukket fra råderummet på 48 milliarder kroner, er der i alt 12,5 milliarder kroner tilbage at rutte med, hvor fem milliarder kroner altså skal gå til velfærd.
Regeringen vil afsætte 2,5 milliarder kroner til at skaffe mere tryghed i hverdagen. De sidste fem milliarder kroner ønsker regeringen at bruge på bundne opgaver og uforudsete behov, fremgår det af planen.
Der er dermed råd til det, som Nicolai Wammen kalder en "basispakke".
- Men så er der heller ikke råd til meget mere, siger finansministeren.
Regeringen har et mål om, at der skal skaffes yderligere 15 milliarder kroner i det økonomiske råderum frem mod 2030. Regeringen meddeler, at den allerede har anvist otte af de 15 milliarder kroner i nogle af de udspil, som regeringen tidligere er kommet med.
En sanering af erhvervsstøtten skal indbringe mindst 3,5 milliarder kroner, mens en omlægning af kandidatuddannelser på de videregående uddannelser og mindre bureaukrati i kommunerne kan frigøre 4,5 milliarder kroner frem mod 2030.
Regeringen anviser ikke konkret vejen til de sidste syv milliarder kroner i 2030-planen.
Ingen lønstigninger
Regeringens 2030-plan anviser ikke konkret penge til lønstigninger for offentligt ansatte.
- Når vi kommer med initiativer på det, så vil det være fuld finansieret, siger Nicolai Wammen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har den seneste tid skabt en forventning om lønstigninger til nogle faggrupper, der arbejder med velfærd, ved blandt andet at tage det op i en tv-debat og på Socialdemokratiets årsmøde.
Statsministeren sagde under en tv-debat 4. september med Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, at "vi skal turde tage diskussionen om løn- og arbejdsvilkår".
Mette Frederiksen tilføjede, at hun blandt andet tænkte på bedre løn- og arbejdsvilkår på landets sygehuse.
På Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg nævnte statsministeren, at sosu-assistenter skulle have mere løn under uddannelse.
- Tanken med denne plan er at have det lange perspektiv frem til 2030. Hvad er den overordnede spillebane, siger Nicolai Wammen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
