I et forskningsprojekt lavet af Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital viser en analyse af mere end 500.000 psykiatriske journalnoter fra hospitalerne i Region Midtjylland, at danske patienter med psykisk sygdom påvirkes af krigen i Ukraine. Notaterne er fra perioden mellem 1. januar og 8. marts i år.
- Resultaterne fra undersøgelsen bekræftede desværre vores hypotese, idet vi så en klar stigning i antallet af journalnotater, der omtalte Ukraine, umiddelbart efter invasionen. Hele 62 procent af disse notater beskrev patienter, der oplevede forværring af angst, posttraumatisk stress, vrangforestillinger og hallucinationer, der synes relateret til krigen, siger Søren Dinesen Østergaard, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Afdeling for Depression og Angst i Psykiatrien.
Søren Dinesen Østergaard har tidligere været involveret i forskningsprojekter, der har undersøgt effekten af udenlandske terrorangreb på den bredere danske befolknings psykiske velvære. Her var resultaterne i overensstemmelse med de seneste fra Ukraineundersøgelsen. Ud over situationen i Ukraine peger professoren på, at mange psykisk syge i forvejen er pressede efter to år med pandemi.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.