NORDJYLLAND: Som led i sundhedsreformen skal der ske en integration og ligestilling af psykiatri og somatik, derfor har Regionsrådet i Region Nordjylland nu besluttet, at Psykiatrien samlet set skal integreres organisatorisk med Aalborg Universitetshospital.
- Det giver mest mening i en mindre region som Nordjylland, at Psykiatrien samlet set bliver organiseret med et hospital. Det vil blive for små og sårbare enheder, hvis det splittes mere op, siger Mads Duedahl (V), regionsrådsformand i Region Nordjylland og fortsætter:
- Jeg er glad for, at der har været stor opbakning til denne model blandt både ledelse og medarbejdere og ikke mindst politisk. Med beslutningen her er vi her i Nordjylland er kommet endnu et skridt videre i at føre intentionerne i sundhedsreformen ud i livet.
Sundhedsreformens formål med integration og ligestilling af psykiatri og somatik er at give patienter bedre og mere sammenhængende behandling på tværs af psykiske og somatiske behandlingstilbud.
Flere opgaver kræver mere ledelse
Den nye model betyder, at Aalborg Universitetshospital får en større mængde af opgaver, og derfor udvides direktionen fra tre til fire. Samtidig oprettes et nyt vicedirektørområde for psykiatri.
- Det er behov for ledelsesmæssige kræfter, der dels kan være med til at sikre, at vi her i regionen kommer godt i mål med 10 års planen for psykiatri og andre større udviklingsopgaver, der i sidste ende skal gavne de psykiatriske patienter i Nordjylland, siger Mads Duedahl.
Den ledelsesmæssige integration mellem psykiatri og somatik skal efter planen være på plads senest 1. januar 2026.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.