dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Psykiater dømt for SM-sex med tidligere patient

KORT NYT22. JAN 2024 14.00

SYDDANMARK: En 47-årig psykiater blev torsdag dømt tre måneders ubetinget fængsel og frakendt retten til at udføre lægegerning i fem år, i en tilståelsessag i retten i Odense. Psykiateren er dømt for at have indledt et seksuelt forhold til en tidligere psykisk syg patient i 2021, som han behandlede, da han var ansat i Region Syddanmark. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det seksuelle forhold startede efter psykiateren havde fået nyt arbejde i Østjylland. Her udviklede relationen til den dengang 23 år gamle kvinde sig seksuelt, hvor psykiateren fire gange bookede og betalte for en ferielejlighed i Kerteminde Kommune. Psykiateren hentede forurettede på hendes bosted, og tog hende med hen i ferielejligheden, hvor de bl.a. havde SM-sex.

Den tidligere patient er diagnosticeret med det, der i daglig tale kaldes borderline, skriver Fyens Stiftstidende. Siden forholdet mellem psykiateren og den tidligere patient blev afsluttet, er psykiateren blevet fyret og skilt. Han har i omkring et halvt år selv været indlagt på psykiatrisk afdeling. Udover de allerede nævnte forhold i dommen, skal psykiateren betale 25.000 kr. i erstatning til forurettede.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.