SØNDERJYLLAND: Det var planen, at responstiden for ambulancer i Sønderjylland skulle reduceres, da Region Syddanmark i slutningen af 2017 indførte en ny ordning med tyske ambulancer. Men nu erkender regionen, at planen er ikke lykkedes. Det skriver JydskeVestkysten.
Ordningen betyder ifølge avisen, at tyske ambulancer er førstevalg ved de mest hastende udrykninger til Padborg og Kruså, når den nærmeste ambulance er i Tinglev. Men responstiden er uændret, og de tyske ambulancer kan heller ikke køre med afdøde patienter, ligesom de blandt andet ikke har såkaldt tele-EKG, der kan sende vigtige oplysninger direkte videre til de danske sygehuse, skriver avisen.
Regionens afdelingschef for sundhedsplanlægning, Helene Vestergaard, siger til JydskeVestkysten, at det ikke er en overraskelse, at der er forskelle på de danske og tyske ambulancer, og at der ikke er tale om 'afgørende forskelle'. Oplysningerne møder dog kritik fra flere politikere, heriblandt næstformand i præhospitaludvalget, Bente Gertz (S), der mener, at regionen skal øge det danske beredskab 'og dermed gør sig mindre afhængig af de tyske ambulancer. Præhospitaludvalget skal ifølge avisen diskutere mulige løsninger på et møde i december.
thb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.