dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Personale kritiserer sygehusprojekt

Byggeriet af supersygehuset og udflytningen til Skejby går ud over medarbejdere og patienter på Aarhus Universitetshospital
KORT NYT
7. MAJ 2014 7.00

AARHUS: Udflytningen til Skejby har allerede så store konsekvenser for patienter og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital, at personalet har problemer med at behandle patienterne forsvarligt, påpeger fagforeningerne ifølge JP-Aarhus.

Overbelægning, utilsigtede hændelser og stress-sygemeldinger er blevet hverdag på Aarhus Universitetshospital (AUH). Og det bliver værre, når der samtidig effektiviseres i takt med udflytningen til Skejby, advarer medarbejderne.

En del af aftalen om det 6,4 mia. kr. dyre hospitalsbyggeri er, at AUH fra 2019 skal have iværksat årlige besparelser på 8 pct. af budgettet, svarende til 475 mio. kr. Besparelserne er allerede nu ved at blive gennemført, hvilket bl.a. betyder færre senge og færre medarbejdere. Dertil kommer, at personalet netop er blevet præsenteret for yderligere besparelser på godt 43 mio. kr.

Ifølge 1. næstformand Bente Nielsen (SF), Region Midtjylland, kan der ikke flyttes med de økonomiske rammer i budgetterne:
- 43 mio. kr. er mange penge, men det skal tages ud af et budget på mere end 6 mia. kr. på AUH. Hvis ikke hospitalsledelsen melder ind til regionen, at de ikke kan løse det, så går vi ud fra, at det håndteres på det enkelte hospital, siger Bente Nielsen, som skal mødes med medarbejderne i næste uge.

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/personale-kritiserer-sygehusprojekt

GDPR