
Når samarbejdet mellem kommuner, regioner og praktiserende læger ikke fungerer optimalt, har finansieringsmodellerne ofte fået skylden, men det lader der nu til at være udsigt til at blive rettet op til. Udvalget for Bedre Incitamenter har afleverede en række anbefalinger til Sundhedsminister Astrid Krag (SF).
Ifølge udvalget bør der bl.a. omprioriteres midler til at en bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Derfor ønsker regeringen at prioritere et betydeligt millionbeløb til tiltag, der styrker samarbejdet mellem regioner og kommuner.
- Samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommunale sundhedstilbud er ofte helt afgørende for, om patienten kommer hurtigt tilbage til sit eget liv. Der skal simpelthen værre færre, som oplever at falde mellem to stole, siger sundhedsminister Astrid Krag (SF).
Udvalget anbefaler også, at der i de næste år fokuseres lidt mindre på øget aktivitet på sygehusene og mere på, hvordan man udnytter kapaciteten og sikrer den bedste forebyggelse og behandling i sammenhængende udrednings- og behandlingsforløb.
- Det er interessant, at udvalget anbefaler, at vi ikke kun skal fokusere på at øge aktiviteten på sygehusene, men højere grad skal understøtte kommuner og sygehuse i et tæt samarbejde. For i fremtiden vil vi opleve, at langt flere patienter vil blive behandlet uden for sygehusene, siger Astrid Krag.
Flere af udvalgets anbefalinger vil indgå i de i igangværende forhandlinger om regionernes og kommunernes økonomi for 2014.
sf
Udvalget for Bedre Incitamenter blev nedsat af regeringen i april 2012. Udvalget har været sammensat af repræsentanter for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (formand), Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danske Regioner og KL. Eksperter fra sundhedsvæsenet, forskningsverdenen mv. er løbende blevet inddraget i udvalgets arbejde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.