MIDTJYLLAND: Køen til Patientkontoret i Region Midtjylland har i perioder været så lang, at patienter måtte vente op mod tre uger på svar, når de har søgt råd og vejledning om alt fra rettigheder til erstatning. I 2022 håndterede Patientkontoret omkring 51.000 sager, hvilket var 40 procent flere end i 2019 og i år er tendensen fortsat, skriver TV Midtvest.
Nu har patientkontoret dog halveret ventetiden. Det fremgår af dagsordenen til et møde i regionens hospitalsudvalg, at man i august brugte i snit fem dage på at besvare såkaldte komplicerede sager. Dermed lever regionen igen op til målsætningen om at besvare komplicerede henvendelser inden for to uger.
Den aktuelle ventetid står i skærende kontrast til slutningen af juli, hvor der i snit gik op mod tre uger før patienterne fik svar. Forklaringen på de lange ventetider i juli skyldes blandt andet mave- og tarmkræftsagen, hvor kontoret skulle bruge flere ressourcer, som det hedder i orienteringen til politikerne.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.