
NORDJYLLAND: For anden gang nogensinde indgår Region Nordjylland i et OPP-projekt (offentlig privat partnerskab). Således er regionen blevet enig med et konsortium bestående af bl.a. Casa og AkademikerPension om etablering af et nyt parkeringshus ved det ny universitetshospital i Aalborg.
Det nye parkeringshus sikrer 600 parkeringspladser til det nye hospital. Anlægssummen bliver cirka 82 mio. kr., og huset forventes at kunne tages i brug medio 2023.
OPP-modellen er valgt, da den giver regionen mulighed for at bygge mere på et tidligere tidspunkt. Regionen skal nemlig ikke have hele anlægsudgiften op af lommen med det samme, men lejer sig i stedet ind, inden byggeriet automatisk købes af regionen 25 år efter ibrugtagningen.
Har gode erfaringer med OPP
Regionen har valgt OPP-modellen efter at have haft gode erfaringer fra sit første OPP-projekt, som var opførelse af Hospice Vangen i Nørresundby. Regionen har også allerede sit tredje OPP-projekt i støbeskeen.
Således er det besluttet, at anden etape af psykiatribyggeriet, der opføres lige syd for det ny universitetshospital, også skal være et OPP-projekt. Derfor arbejder regionen i øjeblikket på at klargøre udbuddet.
Mens Region Nordjylland har sparsomme erfaringer med OPP-projekter, er det ikke tilfældet hos en af konsortiepartnerne.
- Vi er stolte over, at Region Nordjylland har valgt Casa og vores partnere til at opføre og drifte det ny parkeringshus. Casa har opført adskillige, forskelligartede OPP-projekter allerede, og vi ser frem til at bruge vores viden og erfaring i Aalborg denne gang, siger Torben Modvig, CEO, Casa.
Ud over Casa og AkademikerPension består det vindende konsortium også af underleverandørerne Link Arkitektur, Ingeniør’ne og Apcoa Parking. Apcoa Parking kommer til at stå for driften af P-huset.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.