FREDERIKSSUND: Døgnplejen De Tre Ege under Frederikssund Kommune har i sidste uge fået påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at stramme op på medicinhåndtering, patientjournaler og sygeplejefaglige vurderinger, skriver TV2 Lorry. Det sker efter at styrelsen aflagde besøg i døgnplejen tilbage i april og konstaterede en række fejl og mangler.
Tre stikprøver viste sig alle at have fejl i den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende ordineret medicin og medicinlisten, i to ud af tre journalgennemgange manglede en fyldestgørende vurdering af patienternes aktuelle og potentielle problemer, og endelig var flere patientjournaler ikke udfyldt efter reglerne. Altsammen "kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden", konkluderer Styrelsen for Patientsikkerhed i sin rapport.
Påbuddet er gældende, indtil Styrelsen for Patientsikkerhed ved et nyt besøg i Døgnplejen De Tre Ege finder forholdene udbedret. Forløbet og døgnplejens vilkår vil nu blive taget op i Frederikssund Kommunes Velfærdsudvalg.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.